Vi står her midt i Pouls udstilling. Her er drama og humor - på en og samme tid. Her er dyr og damer.
Ikke yndige, slanke kvinder, ikke tidens kvindeideal - men tunge, fyldige Moder Jord-skikkelser, der sidder, ligger står. Her er vi i kontakt med kvindens urkraft. Kvinden er ikke til pynt, hun er kilden til alt liv på jorden. Fra hende kommer livet, driften, kærligheden - og til sidst døden. 

Men Pouls "kvinder" er ikke kun alvorlige - de er også fyldt med humor. Jeg spurgte Poul hvem der har stået model til dem - jeg kunne i hvert fald se, at det ikke var hans kone, Marianne ...
I udstillingen er der også dyr - farlige dyr, eksotiske dyr, krybdyr, padder, aber, okser. Kraftdyr ... På samme måde som kvinden er disse "kraftdyr" udtryk for tilstande, stemninger og kræfter, som gælder for os alle - for alle mennesker og til alle tider.

Pouls motiver er tidløse, forstået på den måde at hans kunst beskæftiger sig med det universelle - det som vi i vores civiliserede verden har til fælles med fx indianere i Sydamerika og stammefolk fra Afrika. Menneskelige følelser og tilstande, drømme og bekymringer, glæde og sorg. Jeg ved at Poul selv har rejst meget rundt i verden, og at mødet med andre kulturer og folkeslag har inspireret ham til at skabe sin kunst.

Poul er også "tingfinder", lidt ligesom Pippe Langstrømpe - han kan ikke lade være med at samle et halvråddent kranie eller en død regnorm op fra vejen. Og som Klods Hans med den døde krage i hånden rider han på gedebukken ind på de bonede gulve på gallerier og kunstmuseer og skaber øjenåbnende og anderledes kunstudstillinger. Hans værker er kloge, alvorlige, humoristiske - og nødvendige! Tak for det, Poul!